Pilot Project - Smart Library

In Danish only.

Første skridt i oprettelse af SMART Library
Første fase i projektet B101 SMART Library, projektstart 1. januar 2016, er et pilotprojekt, som bla. skal teste kvaliteten af det valgte udstyr og give erfaringer med systemet, samt undersøge brugerinteressen før den fulde implementering.

I et udvalgt hjørne, det nordvestlige hjørne af 1. sal, bliver 20 armaturer udskiftet til LED og det nødvendige kabelarbejde til styring og infrarøde sensorer (PIR) udføres (figur 1). Der vil også blive ført kabler til motoriserede ventilations anemostater til regulering af luftstrømmen i de 6 indblæsningsarmaturer, der allerede findes i det nordvestlige hjørne (figur 2). Der vil ikke blive reguleret på ventilation i pilotprojektet, men blot ført kabler, installeret sensorer og gjort klar til fremtidig installation af mekaniske anemostater.

Det nordvestlige hjørne er valgt, fordi det er fleksibelt indrettet til studiebrug med borde, stole og sofaer til gruppe- og enkeltarbejde. Der er ikke fast inventar eller computere og ikke stor personbelastning i dette hjørne.

LED Lys
I det valgte hjørne vil der blive ført kabler over loftet til LED-lys og styring. De 20 armaturer vil blive strippet for den nuværende indmad og erstattet med LED plader fra iBond. Hver plade vil bestå af 64 LED’er placeret i en aluminiumskompositplade speciallavet til disse armaturer. Belysningen vil ved hjælp af PIR sensorer og et DALI lyskontrolsystem automatisk blive dæmpet og justeret. I løbet af dagen er belysningen i stand til at ændre lysets farvetemperatur mellem 2700K og 5700K. Dette giver en bedre oplevelse for brugere og en mere passende belysning i forhold til på tidspunkt på dagen.

Ventilation
Samtidig med, at der føres kabler til LED-belysningen, føres der også kabler til styring af mekaniske anemostater i indblæsningsarmaturerne. I pilotprojektet vil anemostaterne ikke blive installeret og ventilationen vil ikke reguleres. Der vil blive ført kabler til fremtidig installation og opsættes sensorer relevant til fremtidig brug til styring af ventilationen.

Sensorer og styring
Der vil, som en del af pilotprojektet, blive opsat sensorer både til datalogning og til styring. Der opsættes PIR-sensorer til styring af belysningen, samt en kasse til styreenheden. Yderligere sensorer til dataopsamling opsættes, herunder: CO2-sensor, dB-måler, fugtighedsmåler, luxmåler og et termometer.

Termometeret, fugtighedsmåleren og CO2-sensoren er vigtige sensorer, der skal bruges til styring af ventilation senere i projektet, dog vil DTU Campus Service, CAS, gerne sætte dem op nu for at få en erfaring med, hvordan de bruges og hvor de bedst placeres.

Lydniveauet tænkes målt i forskellige områder i biblioteket med dB-sensoren, som er en slags mikrofon. Det vil ske i samarbejde med DTU Akustik, som har planer om at bruge biblioteket til eksperimenter. Tanken er også, at forske i den akustiskeffekt af hvid støj sendt fra højttalere, som installeres i hjørnerne eller fra loftet.

PIR- og luxmåler vil blive brugt parallelt til at styre lyset, både efter antal mennesker og hvor meget naturlig lys, der kommer ind udefra.

Det forventes at én CO2-, fugtigheds- og temperatursensor pr. zone á 20 armaturer vil være tilstrækkeligt til at indsamle de nødvendige data til styringen.

Pilotprojektet skal bruges til at bestemme det optimale antal mikrofoner og højttalere pr. zone, men det er forventet, at 1-2 pr. 20 armaturer er passende.

Projektet skal også bestemme det rette antal PIR- og luxmålere pr. zonen; en af hver skulle være tilstrækkelig.

Styringen af lyset foretages med DALI og installeres så forskellige zoneopdelinger kan afprøves. DALI-styringen integrerer PIR- og luxmåler og det datafeedback, der modtages programmeres til at styre lyset, så der spares strøm samtidig med, at der leveres et behageligt studiemiljø. 

Pilotprojektet afsluttes, når installationerne fungerer tilfredsstillende. Herefter udskiftes samtlige lysarmaturer i biblioteket og der kables over alt.

Contact Smart Campus to hear more.

Pynt
Figur 2 Indblæsningsarmaturer
Styring af SMART Library
Figur 1- 5x4 Armaturer